Akupunktur – under uddannelse
Denne side er ment som information, ikke som en aktiv behandlingsydelse. Akupunktur tilbydes ikke som færdig behandling i klinikken.
Introduktion
Akupunktur er en behandlingsform som jeg har haft interesse for i mange år og som jeg nu er i gang med at uddanne mig grundigt indenfor.
Jeg er i øjeblikket under uddannelse i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) akupunktur hos Lasota Terapi Akademi, hvor jeg forventer at være færdiguddannet i slutningen af 2027. Uddannelsen er omfattende og bygger på klassisk TCM forståelse af krop, energi, meridianer og sygdomsmønstre.
Denne side er oprettet for at give gennemsigtighed og indsigt i, hvor jeg er i min faglige proces.
Tidligere erfaring
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med akupunkturformen AcuNova, som er en moderne, protokolbaseret tilgang til akupunktur. Denne viden har givet mig et fundament og en forståelse for akupunkturens potentiale, men anvendes ikke som selvstændig behandling i klinikken i dag.
Mit nuværende fokus er den klassiske TCM tilgang som giver en dybere og mere helhedsorienteret forståelse af akupunktur.
Akupunktur elevdage – øvebehandling
Som en del af min uddannelse planlægger jeg løbende at afholde akupunktur elevdage.
På disse dage arbejder jeg med udvalgte protokoller som vi allerede har gennemgået på uddannelsen.
Det er vigtigt at understrege at:
– behandlingen foregår som øvebehandlinger
– jeg er under uddannelse og endnu ikke færdiguddannet akupunktør
– elevdagene er et læringsrum, ikke en færdig behandling
Deltagelse vil derfor være for dig, som er nysgerrig og indforstået med rammerne.
Hvornår kan akupunktur blive en fast behandling?
Når uddannelsen er afsluttet og jeg er færdiguddannet akupunktør, er det planen at akupunktur bliver en del af klinikkens faste behandlingstilbud.
Indtil da vil mit primære fokus være de manuelle behandlinger, som klinikken allerede tilbyder.
Afsluttende bemærkning
Hold øje med Mølcks Massage Bornholms Facebook side da akupunktur elevdagene vil blive slået op her. Tryk her for at komme til Facebook siden.
Har du spørgsmål til uddannelsen eller elevdagene, der du altid velkommen til at kontakte mig.
Kom tilbage til siden med alle behandlingerne her.


