Behandlinger. Forkælelse. Gavekort.
Kom forbi. Kig ind.
Behandlinger. Forkælelse. Gavekort.
Navnet Mølcks Massage stammer fra Allerød, hvor jeg åbnede min første klinik på et lille strøg som hedder Mølcks Passage. I dag har jeg skiftet Nordsjælland ud med Bornholm.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker til en krop, der fungerer bedre i hverdagen. Hos mig får du behandlinger, der er målrettet dine behov – uanset om du kæmper med spændinger, smerter eller blot har brug for en pause.
Min tilgang er professionel og behandlende, og jeg tilbyder alt fra fysiurgisk massage og sportsmassage til specialiserede behandlinger som Organ Terapi, Columna Terapi og Japansk Lifting. Jeg tilpasser altid teknikkerne, så du får den mest effektive behandling – hvad enten du er aktiv sportsudøver, kontorarbejder med ømme skuldre eller gravid og har brug for ekstra omsorg.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen – i sommerens klinik i Svaneke eller i min helårsklinik i Nexø.
Massage kan noget. Jeg kan noget. Jeg kan faktisk en masse.
Ved behandlinger begrænser vi small talk. Det er faktisk svært at snakke og behandle samtidig og jeg mister koncentrationen. Al energien går til at behandle dig, for at du kan stresse af og få den bedste oplevelse. Uden small talk skal du ikke bekymre dig om, hvad vi nu skal tale om. Du skal ligge og slappe af, tage imod og bare nyde. Vi taler selvfølgelig om din behandling og dine ømme punkter undervejs, men ellers er der stille.
Se det som et stille pusterum i hverdagen. Luk larmen ude. Bliv stille. Slap af. Bliv behandlet. Forkæl dig selv.
Jeg er simpelthen startede for sent. Startede for sent i behandler verdenen. Der er så meget at lære, så meget at nørde i, at jeg nu er blevet evigheds studerende indenfor anatomi, fysiologi og biomekanik. Der skulle en hjernerystelse til, for at jeg skiftede spor fra kontorarbejde til at blive selvstændig som behandler. Jeg har altid haft den alternative verden omkring mig gennem min mor og opvækst i Østen, men først i 2020 fik jeg for alvor taget interessen til mig.
Jeg elsker sport og har altid været aktiv. Med min skolegang på Filippinerne og Taiwan på internationale skoler, har jeg spillet både volleyball, fodbold og basketball på skolens hold. Jeg har løbet en del i skovene i Nordsjælland med klubben Blovstrød Løverne og min favorit distance er halvmaraton. Jeg er kæmpe fan af EMS træning. Yoga holder mig smidig og glad og golf giver skridt på kontoen.